Så kom ledelseskommisionen
God ledelse skal både give bedre velfærd og mere motiverede og engagerede medarbejdere. Så nu ved vi hvad vi skal måle lederne i det offentlige på, når ledelseskommisionen har gjort sit arbejde. Og det er heldigvis ting vi kun kan gå ind for og synes er en rigtig god idé. Jeg er i hvert fald ikke imod bedre velfærd eller motiverede og engagerede medarbejdere i det offentlige. Og vi skal endda have både mere og bedre velfærd for de samme penge siger ministeren. Så vidt, så godt!
Når jeg dykker ned i kommissoriet for ledelseskommisionen er der mange fine ord om mål og rammer – der skrives om god dialog, fokus på kerneopgaven, dygtige ledere, helhedsorienteret ledelse, sammenhængende ledelse, dilemmafyldte situationer, mod og handlekraft, svære beslutninger, at fortage prioriteringer og meget mere. Er det nyt i offentlig ledelse? Nej, det har været efterspurgt så længe jeg har haft interesse for eller en fod indenfor i den offentlig sektor – både i staten, kommunerne og regionerne (og tidligere i amterne). Det har altid være nødvendigt og vigtigt – både i offentlig og i privat ledelse. Så hvad er det nye?
Samtidig med at det understreges at der er rigtig mange dygtige ledere i det offentlige, understreges det at der er potentiale for at gøre det endnu bedre. Man kunne derfor fristes til at drage den konklusion, at man ikke rigtigt mener at der er mange dygtige ledere – i hvert fald ikke så dygtige så vi kan sige det uden forbehold. Alternativt kunne man få den urimelige tanke, at nok er der mange dygtige ledere, men de har ikke de rammevilkår der gør at de faktisk kan udfolde dygtigheden i den daglige ledelse af de mange offentlige organisationer og institutioner. Og det handler nok om begge dele – og det spiller ret godt sammen.
Når der i kommissoriet henvises til at lederne i den offentlige sektor agerer i en politisk styret sammenhæng, konfronteres vi med en af de ofte misbrugte undskyldninger for dårlig ledelse eller manglende ledelse. Det er bl.a. her jeg på baggrund af mange års arbejde med ledelse – og de fleste år med ledelse i det offentlige – kommer til at tænke på handlingslammelse, slingrekurs, svigtende faglighed, fravær af integritet – noget der minder om et ledelsesvakuum. Det er her, i en tilstand af fravær på ledelse, ansvarlige medarbejdere forsøger at få verden i forhold til ”kunderne i biksen”, til at hænge sammen alligevel. Og heldigvis ofte med støtte og support fra de ledere som skulle have leveret god ledelse der understøttede kerneydelsen.
Når der i kommissoriet henvises til de ledelsesmæssige rammevilkår vil mange nok (og det er måske også bagtanken bag formuleringen) tænke styring i den offentlige sektor – særligt New Public Management (MPM), som mange ønsker (en alt for sen?) død. Men de mest betydelige rammevilkår sættes politisk/demokratisk igennem den lovgivning/regeldannelse og de politiske udmeldinger og beslutninger som dagligt flyder igennem det offentlige. Det handler både om det arbejde som efter lange og trange forhandlinger vedtages i folketing eller byråd. Men også de mere ad hoc-prægede beslutninger som hastes igennem på baggrund af en skandale – eller risikoen for at den opstår. Igennem årene er det politiske ønske om at ”blande sig” i detaljerne vokset betydeligt. Man har i årevis (stort set så længe jeg kan huske tilbage) snakket om hvordan vi som embedsmænd skulle holde os fra at politisere, og i øvrigt overholde alskens embedsmandsdyder og –pligter. Det ved de fleste embedsmænd og dermed også de fleste ledere i det offentlige efterhånden. Men imens denne debat har stået på, og moralerne er blevet indskærpet den ene gang efter den anden, bliver afstanden fra det politiske til det bureaukratisk-teknokratiske mindre og mindre. Det politiske niveau bliver ofte i praksis til den højeste faglighed når målene sættes, reglerne fastlægges og de politiske visioner præciseres. Og så bliver rammevilkårene vanskelige at håndtere ledelsesmæssigt, og fagligheden der skulle handle om kerneydelsen bliver overskygget af den faglighed der handler om at kunne navigere i et farvand fyldt med skiftende politiske dagsordener og samtidige, meget store resultatmæssige forventninger.
Så, når der i kommissoriet efterlyses at ”dygtige ledere skaber rum til fagligheden” kan jeg kun istemme et ”ja tak!”. Men det kræver også, at der er ledelsesmæssig styrke til at holde det politiske niveau og politikerne på den bane de skal spille på – ligesom embedsværket skal blive på den snævre men sikre og dydige embedsmandssti. Det var her det gamle ”Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark” (2005), som den første anbefaling havde: ”1. Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder”. Og det er faktisk stadig en god idé – men forudsætter også en politisk respekt af det ledelsesrum, som jo så også bliver et fagligt rum.
Og ….
Når jeg læser kommissoriet kan jeg ikke lade være med at tænke på den rapport Danmarks Evalueringsinstitut netop har udsendt om ” Effekten af lederuddannelse for skoleledere”. Her konstaterer man, at der ikke har været en mærkbar positiv effekt af deltagelse i Diplomuddannelse i Ledelse (DIL) når man ser på effekten i forhold til lærernes sygefravær eller elevers læring. For mig der har arbejdet med ledelsesudvikling igennem en lang årrække kommer det ikke som en overraskelse. Og det er måske her vi kommer ind til kernen af noget af det nogle af os frygter lidt i forhold til den nedsatte ledelseskommision – hvordan udvikler man de dygtige ledere? Her ved vi at Moderniseringsstyrelsen er i gang med et udbud vedr. uddannelse af statslige ledere, ligesom der afventes en rapport om tilbud til skoledere, og det forhåbentlig ikke skadeligt i sig selv – men giver det bedre ledere? Det er her jeg håber på, at ledelseskommisionen kommer med nogle mere udviklende anbefalinger end en ny runde af obligatorisk lederuddannelse, som støtter nogle iøvrigt udmærkede uddannelsesinstitutioner og udvalgte konsulenthuse. Undervisning er godt, men det fører ikke automatisk til ændret adfærd, og sikrer ikke automatisk ” offentlige ledere, der som fyrtårne kan motivere, sætte klar retning og forløse det store potentiale i medarbejderne.” (Fra regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen 2016).
Nu må vi vente på at ledelseskommisionen arbejder og kommer med sin redegørelse. Imens så håber vi bare at ……