Velkommen – og mens vi venter (på ledelseskommisionen)
Velkommen til min hjemmeside. Dette er den første nyhed her på siden. Her vil jeg løbende komme med nogle tanker og refleksioner om ledelse, livet i organisationer, udviklingen i den offentlige sektor og lidt mere. Ind imellem kan der komme et ”sidespring” fra den dagsorden. Det er muligt jeg kommer til at skrive lidt om årets første asparges, en musikoplevelse eller noget der skete på gaden da jeg var ude for at købe ind. Den slags er også vigtigt – og betyder faktisk også noget for livet i organisationer.
…………….
Her, mens 2017 stadig er meget nyt, er vi mange der har det som små børn julaftensdag. Vi kan næsten ikke holde ventetiden ud. Hvad skal der ske, og hvornår sker det? Børnene venter på jule aften, og vi er nogle der venter på ledelseskommisionen
I regeringsgrundlaget står der:
”Den offentlige sektor skal levere gode og effektive løsninger til borgerne og virksomheder. Det kræver, at vi frisætter den dynamik og faglighed, der er hos de dygtige offentlige medarbejdere. Det forudsætter god ledelse, åbenhed overfor nytænkning, fælles værdier og forståelse for organisationers værdier og kultur. Det kræver offentlige ledere, der som fyrtårne kan motivere, sætte klar retning og forløse det store potentiale i medarbejderne. Det kræver større fokus på rekruttering af dygtige ledere samt på udvikling af god ledelse i den offentlige sektor.
Regeringen vil derfor nedsætte en ledelseskommission, som skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor. Skabe fundament for, at god ledelsespraksis og erfaringer vandrer. At rekruttering og udvikling af offentlige ledere sker mere systematisk. Og at der bliver en større udveksling af ledere mellem den offentlige og private sektor.”
En række udsagn mange nok kun kan nikke til, selvom en del nok vil undre sig lidt over den sidste sætnings ønske om større udveksling mellem offentlig og privat sektor når det handler om ledere. Men det spændende er, hvad kommissionen skal komme frem med? Da jeg hørte om ledelseskommisionen første gang, rakte jeg armen bagud og greb den snart gamle og støvede publikation på reolen: ”Public Governance. Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark”. De ni anbefalinger fra maj 2005 var jo bestemt ikke så dumme. Tilsvarende med ”Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner” som Væksthus for Ledelse udgav i 2008.
Men hvor blev effekten af Kodeks af? Har vi set det tydeligt udmøntet i ledelseskvalitet rundt i det offentlige? Eller i kvalifikationskravene når lederstillinger blev slået op? Eller afspejlet i alskens lederuddannelser? Nogle steder, i begyndelsen, men ikke markant. I stedet skete noget andet! I hælene på finanskrisen fulgte nye dagsordener med effektiviseringer, krav om mere kortsigtede produktivitetsstigninger og skærpede krav til målinger og detaljeret regulering. Det var jo ellers her Kodeks’ ni (11) anbefalinger skulle have stået deres prøve. Kunne de (over tid) være med til at lede os igennem de ændrede vilkår. Vi ved det ikke – vi kan kun gætte. Vi fik umærkeligt en ny dagsorden i stedet for, og skruerne på reguleringsknapperne fik et par omgange mere i alskens forskellige retninger. Lidt mere styring (og lidt mindre ledelse?) – ikke større klarhed, ikke lettere at navigere, ikke mere gennemskuelighed eller reduceret kompleksitet. Det ledelseskvalitative tigerspring udeblev.
Men nu kommer så løftet om en ledelseskommision der skal sætte fokus på god ledelse i hele det offentlige. Hvad god ledelse er, står der ikke i regeringsgrundlaget. Der står noget om målinger, fokus på resultater og den slags. Og der kan måske anes lidt mere når man læser moderniseringsstyrelsens udbud om uddannelse for nye ledere. Her skrives både om ”leadership pipeline”, horisontal og vertikal udviklingsdimension, relationsunderstøttelse, paradoksledelse mm. Men hvornår bliver det til ”god ledelse”? Det står stadig hen i det uvisse.
Helt banalt handler meget i ledelse om at understøtte, efterspørge og følge op på det der er vigtigt. Og så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, hvorfor der ikke skete mere i forhold til ”Kodeks for god offentlig topledelse”? Blev god ledelse (i overensstemmelse med kodeks) reelt efterspurgt i de efterfølgende år?
Min kætterske tanke her i begyndelsen af 2017 er, at de gode tanker og intentioner i Kodeks blev fejet til side fordi man netop ikke fulgte anbefalingerne. Det var lettere – og måske mere bekvemt – at lade være. Dermed skabte man også nogle alibier for ikke god nok (og måske dårlig) ledelse. De skiftende, hurtige dagsordener hvor man glemmer at følge op på det man har besluttet som vigtigt på langt sigt, er en ledelsesmæssig uskik, som ligger i direkte forlængelse af den ledelsesmæssige hverdags konfliktende dagsordener som mange oplever i 2017. Men det bringer os ikke meget videre ledelsesmæssigt.
Jeg er spændt på hvad der kommer. Ledelseskommisionen skal nedsættes, og der kommer forhåbentlig et kommissorium som sætter en klar retning for fornyelse og forbedring. Og så kommer der forhåbentlig medlemmer som kan, vil og tør tænke længere end den næste politiske krises dagsorden – og har integritet til at holde fast i det langsigtede. Hvad der sker på længere sigt vil den tids politiske ledelse skulle stå i spidsen for. Hvis de (igen) ønsker at måle cheferne på noget andet, får kommissionens arbejde først og fremmet akademisk interesse. Men vi har jo lov til at håbe – imens vi venter.