HR-UDVIKLING – UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF KONCEPTER SOM MUS, LUS, OMSORGSSAMTALER, LEDELSESEVALUERING, DIALOGBASEREDE TRIVSELSUNDERSØGELSER MM.

Der er mængder af HR-redskaber og -koncepter i organisationer.  Fra de store formelle koncepter trykt på glittet papir eller med egen side på intranettet, til de uformelle som mere ligner en fælles praksis.  Der kan være mange gode grunde til at formalisere den fælles praksis og samtidig skabe rammer for den individuelle.  Det handler både om at kunne styre HR-området så effekten af indsatserne bedre understøtter ”forretningen”, men også om at skabe en arbejdsplads hvor ledere og medarbejdere har en reelt underbygget oplevelse af at der er den nødvendige respekt, anerkendelse og forståelse for den enkelte ansatte – leder og medarbejder.

Det er ikke koncepterne alene som gør en forskel – men ledernes og medarbejdernes indsatser, engagement og vilje til at opnå det der er hensigten med koncepterne. Når jeg arbejder med udvikling af HR-koncepter har jeg derfor fokus på såvel konceptet som på de mennesker, der skal gøre tankerne til virkelighed.

Hvis du vil vide mere, kan du ringe til mig på tlf. (+45) 21 24 50 68, eller du kan kontakte mig her, så ringer eller skriver jeg til dig.